Janis Briedis udforsker centrale følelsesmæssige behov, skemaer og mestringsstile med fokus på kroppens vigtige rolle i terapi – særligt ved traumer. Han demonstrerer teknikker til at aflæse kropssignaler, forbinde følelser med fysiske fornemmelser og integrere somatisk bevidsthed i behandlingen. Med vægt på humor og leg bidrager denne tilgang til, at klienter får adgang til deres sunde voksentilstand og styrker egenomsorgen.

Sessionen fokuserer på Thomas’ følelser af skam, manglende tryghed i relationer og angst i andres nærvær, som er drevet af den underliggende straffekritiker-stemme, der vækker frygt og skam i hans sårbare barn-del. Gennem dialog med straffekritiker-delen når Thomas frem til et erkendt behov for mere selvmedfølelse. Verbale eksperimenter og somatisk selvberoligelse anvendes som redskaber til at uddybe den begrænsede forældreposition over for det sårbare barn.

I denne session udforskes en somatisk følelse af grænser gennem bevægelse mellem klient og terapeut. Bevægelse mod hinanden gør det muligt for patienten at opleve følelsen af både ‘nej’ eller ‘stop’ samt ‘ja’ i kroppen. Som en del af øvelsen undersøges også følelser omkring de grænser, som terapeuten sætter, og hvordan reparation af miniruptur i den terapeutiske relation demonstreres.

Sessionen demonstrerer en billedreskriptiv øvelse med et somatisk element, der fokuserer på en skam-baseret hukommelse. At skubbe en pude under rescripting bruges til at forbedre patientens affektive tilstand og lette en effektiv behandling af hukommelsen. Handlingen med at skubbe hjælper Thomas med at skifte fra en immobiliserende tilstand af skam og hjælpeløshed til et mere mobiliseret forsvar, hvilket fører til en ny følelse af bemyndigelse og en sikker genforbindelse med det sårbare barns tilstand. Somatiske ressourcer og verbale eksperimenter anvendes til yderligere at aktivere Thomas’ beroligende system.

Denne session fokuserer på at identificere og arbejde med barrierer (coping-tilstande) hos den unge, særligt i Sårbart barn-tilstanden. Der arbejdes med at skabe et hurtigt skift til en energisk, livsfuld og legemliggjort sund voksen-tilstand præget af vitalitet og ekspansivitet. Sessionen berører vigtige temaer som jordforbindelse, samregulering og objektpermanens.

I denne session demonstreres brugen af fysisk afstand mellem stole og udnyttelse af rummet til at facilitere adgang til en kropslig sund voksentilstand, som forberedelse til at invitere den unge (Sårbart barn) ind i terapirummet. Gennem bevægelse, stemme og verbale eksperimenter styrkes forbindelsen mellem patient og terapeut samt balancen mellem Ines’ sunde voksen- og sårbar barn-tilstande. Sessionen viser også teknikker til håndtering af tilstande, der forstyrrer arbejdet med Sårbart barn-tilstanden, herunder brug af somatiske flashcards.

Sessionen indledes med brug af en pude for at facilitere adgang til en dybere følelsesmæssig og somatisk oplevelse af vrede. Dette giver patienten mulighed for tydeligere at formulere det underliggende, uerkendte behov, forstå vredens funktion samt bearbejde den affekt, der er lagret dybt i kroppen. Vredeøvelsen fremkalder den sårbare barn-tilstand, som kræver en særlig tilgang og intervention. Herefter anvendes en tørklædeteknik til at eksperimentere med forskellige former for kontakt, udtryk og adfærd, hvilket hjælper patienten med at få adgang til den legende barn-tilstand. Sessionen illustrerer et skift i Thomas’ forhold til sine behov og deres udtryk, med fokus på at afspænde hypervigilant-tilstanden (spænding), blødgøre kroppen og gennem verbale eksperimenter styrke følelsen af tryghed i kroppen.

I skematerapi arbejder vi med følelser, erkendelser og adfærd, men berører kun kroppens område tangentielt. Imidlertid har mange klienter, især dem med komplekse historier, somatiske symptomer. Nogle gange fortælles patientens historie mere gennem kroppen end gennem ord. Der kan være tilstande, som primært udtrykker sig somatisk, og nogle gange er det sårbare barn eller spædbarn præverbalt. Klinikere kan føle sig fastlåste og rådvilde, når der er behov for at gå ud over ord og patientens fortælling, eller når patienten synes fanget i en stærk mestrings- eller kritiktilstand. Denne præsentation vil give en kort oversigt over, hvordan kroppen integreres mere direkte i skematerapien. Den vil tage fat på spørgsmål som, hvorfor vi overhovedet skal arbejde med kroppen, og den vil belyse både fordele og risici. Derudover præsenteres de grundlæggende trin til at skabe en struktur for kropsarbejdet samt metoder til at få adgang til kroppen som et sted for tryghed, især hvor kroppen tidligere har været et traumested. Formålet med oplægget er at give klinikere inspiration og tillid til at bringe mere kropsfokus ind i deres sædvanlige skematerapiinterventioner samt at bruge deres egen krop som en kilde til vejledning og kreativitet.

Sessionen demonstrerer processen med at konceptualisere patientens vanskeligheder med at håndtere angst som en krævende/bebrejdende kritiker-tilstand, der undertrykker den sårbare barn-tilstand, modereret af en katastrofetænkende håndteringstilstand. Stolearbejdet fører til en dybdegående forståelse og opblødning af den krævende kritiker, evnen til somatisk at berolige den sårbare barn-tilstand, fremkomsten af legefuld barn-tilstand samt til erkendelsen af selvmedfølelsens betydning.

Janis Briedis udforsker centrale følelsesmæssige behov, skemaer og mestringsstile med fokus på kroppens vigtige rolle i terapi – særligt ved traumer. Han demonstrerer teknikker til at aflæse kropssignaler, forbinde følelser med fysiske fornemmelser og integrere somatisk bevidsthed i behandlingen. Med vægt på humor og leg bidrager denne tilgang til, at klienter får adgang til deres sunde voksentilstand og styrker egenomsorgen.

Sessionen fokuserer på Thomas’ følelser af skam, manglende tryghed i relationer og angst i andres nærvær, som er drevet af den underliggende straffekritiker-stemme, der vækker frygt og skam i hans sårbare barn-del. Gennem dialog med straffekritiker-delen når Thomas frem til et erkendt behov for mere selvmedfølelse. Verbale eksperimenter og somatisk selvberoligelse anvendes som redskaber til at uddybe den begrænsede forældreposition over for det sårbare barn.

I denne session udforskes en somatisk følelse af grænser gennem bevægelse mellem klient og terapeut. Bevægelse mod hinanden gør det muligt for patienten at opleve følelsen af både ‘nej’ eller ‘stop’ samt ‘ja’ i kroppen. Som en del af øvelsen undersøges også følelser omkring de grænser, som terapeuten sætter, og hvordan reparation af miniruptur i den terapeutiske relation demonstreres.

Sessionen demonstrerer en billedreskriptiv øvelse med et somatisk element, der fokuserer på en skam-baseret hukommelse. At skubbe en pude under rescripting bruges til at forbedre patientens affektive tilstand og lette en effektiv behandling af hukommelsen. Handlingen med at skubbe hjælper Thomas med at skifte fra en immobiliserende tilstand af skam og hjælpeløshed til et mere mobiliseret forsvar, hvilket fører til en ny følelse af bemyndigelse og en sikker genforbindelse med det sårbare barns tilstand. Somatiske ressourcer og verbale eksperimenter anvendes til yderligere at aktivere Thomas’ beroligende system.

Denne session fokuserer på at identificere og arbejde med barrierer (coping-tilstande) hos den unge, særligt i Sårbart barn-tilstanden. Der arbejdes med at skabe et hurtigt skift til en energisk, livsfuld og legemliggjort sund voksen-tilstand præget af vitalitet og ekspansivitet. Sessionen berører vigtige temaer som jordforbindelse, samregulering og objektpermanens.

I denne session demonstreres brugen af fysisk afstand mellem stole og udnyttelse af rummet til at facilitere adgang til en kropslig sund voksentilstand, som forberedelse til at invitere den unge (Sårbart barn) ind i terapirummet. Gennem bevægelse, stemme og verbale eksperimenter styrkes forbindelsen mellem patient og terapeut samt balancen mellem Ines’ sunde voksen- og sårbar barn-tilstande. Sessionen viser også teknikker til håndtering af tilstande, der forstyrrer arbejdet med Sårbart barn-tilstanden, herunder brug af somatiske flashcards.

Sessionen indledes med brug af en pude for at facilitere adgang til en dybere følelsesmæssig og somatisk oplevelse af vrede. Dette giver patienten mulighed for tydeligere at formulere det underliggende, uerkendte behov, forstå vredens funktion samt bearbejde den affekt, der er lagret dybt i kroppen. Vredeøvelsen fremkalder den sårbare barn-tilstand, som kræver en særlig tilgang og intervention. Herefter anvendes en tørklædeteknik til at eksperimentere med forskellige former for kontakt, udtryk og adfærd, hvilket hjælper patienten med at få adgang til den legende barn-tilstand. Sessionen illustrerer et skift i Thomas’ forhold til sine behov og deres udtryk, med fokus på at afspænde hypervigilant-tilstanden (spænding), blødgøre kroppen og gennem verbale eksperimenter styrke følelsen af tryghed i kroppen.

Sessionen demonstrerer processen med at konceptualisere patientens vanskeligheder med at håndtere angst som en krævende/bebrejdende kritiker-tilstand, der undertrykker den sårbare barn-tilstand, modereret af en katastrofetænkende håndteringstilstand. Stolearbejdet fører til en dybdegående forståelse og opblødning af den krævende kritiker, evnen til somatisk at berolige den sårbare barn-tilstand, fremkomsten af legefuld barn-tilstand samt til erkendelsen af selvmedfølelsens betydning.