I denne 120. session, tre år efter behandlingsstart, er temaerne evaluering og afsked centrale. Nel efterspørger eksplicit negative kommentarer, da det kan være integrerende at drøfte disse i den terapeutiske relation. Anne viser evne til refleksion og ser terapeuten som en reel person – en 'anden'. Hun udtrykker autentisk skyldfølelse over den skade, hun har påført andre, og fortæller, hvad hun har lært, samt hvordan hendes liv ser ud i dag.

I denne første session stiller Nel spørgsmål baseret på Otto Kernbergs strukturelle interview: hun beder Anne beskrive sig selv og en betydningsfuld anden. Ud fra svarene ses det, at Annes personlighed er præget af en 'borderline'-organisation, karakteriseret ved en uintegreret identitet med 'opsplitning', mens virkelighedstjekket for det meste er intakt. Dette skaber en følelse af indre 'vaklen' og uafklarethed. Som sædvanligt i TFP laver Nel en opgørelse over Annes 'agitation': hvordan Anne handler i stedet for at føle, når hun har det dårligt, eksempelvis ved at skære i sig selv, bruge stoffer eller blive aggressiv. I denne session indgår Nel en 'kontrakt' med Anne, hvor Anne forpligter sig til at undgå denne 'agiterende adfærd' og til at bringe det op i næste session, hvis det alligevel sker. Ved suicidalitet er aftalen, at Anne selv tager ansvar for at kontakte krisetjenesten for vurdering og sikring af sin sikkerhed. Afslutningsvis beder Nel Anne om at opsummere aftalerne. Jo bedre kontrakten er artikuleret af patienten, desto bedre er prognosen.

I denne video giver Nel Draijer dig en dybere indsigt i sine terapeutiske valg, illustreret gennem nøje udvalgte klip fra vigtige vendepunkter i terapiforløbet med Anne.

I denne 15. session kommer det frem, at Anne har oplevet et "kontraktbrud" og igen har drukket for meget. Som aftalt bringer Anne dette op i begyndelsen af sessionen, hvor hun samtidig nedtoner sin adfærd. Nel gennemgår herefter sammen med Anne i detaljer de følelser, hun havde før drikken. Undervejs anvender Nel forskellige TFP-interventioner: afklaring (beder om uddybning), konfrontation (præsenterer samtidig modstridende udsagn og spørger, hvordan Anne forener disse) og, hvor muligt, fortolkning (sammenholder "pluser" og "minusser").

I denne 20. session går Anne vredt ind i terapirummet. Nel demonstrerer, hvordan hun håndterer Annes vrede ved at 'se sammen' med hende på Annes opfattelse af terapeuten — med andre ord, hvad patienten 'gør' ved behandleren. Den første intervention består i at anerkende denne 'dyade' mellem subjekt (patienten) og objekt (terapeuten) samt den tilhørende affekt (vrede, sårethed). Det bliver tydeligt, at Anne føler sig forstået i denne 'negative overførsel', hvilket beroliger hende. Senere forbinder Nel denne negative dyade med den frastødte dyade, nemlig Annes ønske om at få relationen 'rigtig' med terapeuten (fortolkning): ”Du er så vred, fordi du faktisk havde så meget brug for mig.” Denne sammenkobling integrerer den negative og positive dyade og fremmer dermed større indre integration — et centralt mål i TFP.